Annonce
Dansk kendispar tog børnene med på vild rejse: Det glemmer de aldrig
Annette Heick og Jesper Vollmer har været i Malawi med børnene, Eliot og Storm.
Annonce
Det var ikke uden nerver, at sangerinden Annette Heick og kokken Jesper Vollmer i september rejste til Malawi for at besøge nogle af de projekter, Folkekirkens Nødhjælp står bag i det fattige, afrikanske land.
Med sig havde de nemlig deres to børn, Eliot på 14 år og Storm på 9 år.
Mens Annette Heick i kraft af sin rolle som ambassadør for organisationen har været i Afrika flere gange, var det første gang for hendes mand og deres to drenge.
Annonce
– Jeg har været af sted før, og jeg vidste modsat de andre, hvad jeg gik ind til. Så det var meget spændende, hvad de syntes om det, siger Annette Heick.
Det var en stor beslutning at tage af sted som familie, fortæller Jesper Vollmer, der dog ingenlunde har fortrudt.
– Folkekirkens Nødhjælp havde heller ikke prøvet at have børn med på sådan en tur før, så vi var alle sammen ret nervøse. Vi tænkte da, “åh nej, kommer vi nu til at have to ugidelige børn, der synes, at det hele er lidt besværligt og varmt og støvet, og som vil bede om aircondition og wi-fi”. Men sådan var det slet ikke, fortæller han.
– At være afsted var en kæmpe oplevelse, der rakte langt ud over, hvad jeg havde forestillet mig, siger han.
Besøgte landsbyer
På turen besøgte familien blandt andet mennesker i landsbyer, der har været modtagere af Folkekirkens Nødhjælps Giv en ged-kampagne.
– Vi kendte jo kampagnen, men det var ret interessant at se, hvad der rent faktisk sker i en landsby eller for en familie, når de får en ged, siger Jesper Vollmer og bliver bakket op af sin hustru:
– En ged kan få kid, som man kan sælge. Man kan sælge mælk, og gedens ekskrementer er fantastisk gødning, som kan bruges til at dyrke afgrøder, som igen kan sælges. Det er utroligt, hvor lidt der skal til for, at de kan vende deres liv rundt, siger Annette Heick.
På turen blev tv-værtinden og hendes mand og børn teamet op med to malawiske familier, der havde jævnaldrende børn.
– Det gjorde et stort indtryk på Eliot og Storm at se, hvordan de familier lever på en helt anden måde, end de selv gør, fortæller Annette Heick.
– De her børn sov på en sivmåtte på jorden, og der grinede vi lidt af, at Eliot havde brokket sig over sin seng derhjemme, som han syntes, var lidt smal, siger Jesper Vollmer.
Stor oplevelse
Mens Eliot fik nogle lange snakke med jævnaldrende unge, var Storm hurtig til at løbe med ud og spille fodbold med de malawiske drenge. Og for forældrene var det en stor oplevelse at se børnene trives i det anderledes miljø.
– Det var virkelig rørende at se dem sådan. Det var nogle meget intense dage, der var ikke tid til pauser, så der var fuld skrue, og alle var nervøse for, om de kunne klare det. Men der var ikke ét tidspunkt, hvor de bad om en pause. De var så meget på, siger Jesper Vollmer.
Inden rejsen havde forældreparret håbet, at det ville give børnene stof til eftertanke at se, hvor lidt de fattige malawiske børn har.
– Jeg håbede, at vores store teenager, som nok er lidt forkælet, som de fleste børn er i Danmark, hvor der er fokus på sneakers og de sidste nye høretelefoner, ville få lidt indsigt i nogle andre værdier. Og han fangede lynhurtigt, hvad det handlede om, og tog det meget ind, siger Jesper Vollmer.
Han håber, turen har givet børnene en bevidsthed om, hvor heldige de rent faktisk er.
Et andet syn på småproblemer
I 2015 var han ude for en badeulykke i Thailand, hvor han brækkede nakken, og den oplevelse satte tingene i perspektiv for ham.
– Jeg kender det virkelig på egen krop det her med at få tænkt to gange over de problemer, man havde før.
– Jeg var jo ude for en ulykke, og når man har brækket nakken og kommer tilbage og får en chance til, så får man et andet syn på de der småproblemer, selv om de selvfølgelig begynder at fylde lidt igen efter noget tid, siger han.
Annette Heick er ikke i tvivl om, at de med rejsen til Malawi har givet børnene et vigtigt minde for livet.
– Jeg er sikker på, at de oplevelser vil sidde i dem resten af deres liv, det vil aldrig slippe dem.
– Til den dag de falder om, vil de huske det, og det betyder også, at de, når de læser eller hører om udviklingsarbejde, vil kunne omsætte det til konkrete billeder, som de selv har på nethinden, og det synes jeg gør en kæmpe forskel, siger hun.
