Dansk komiker skal skilles
Gordon Kennedy skal efter 15 år sammen med Henriette Stender Kennedy skilles.
Skuespiller og komiker Gordon Kennedy danner ikke længere par med hustruen Henriette Stender Kennedy.
De skal efter 15 år skilles.
Det bekræfter Gordon Kennedy over for Ekstra Bladet.
– Ja, det er rigtigt nok. Men jeg har ikke yderligere kommentarer. Det er meget følsomt lige nu, siger han til avisen.
Stadig formelt gift
Gordon Kennedy og hustruen Henriette Stender Kennedy, der endnu ikke er officielt skilt, blev gift i 2002. Parret har sammen to børn på 16 og 13 år.
Derudover har Henriette Stender Kennedy et barn fra et tidligere forhold, som Gordon Kennedy er papfar til.
For tiden er Gordon Kennedy aktuel med comedy-showet “Klædt af til skindet” sammen med Mikkel Schrøder Uldal, Joakim Knop og Farshad Kholghi.
I den forbindelse udtalte komikeren sig for nyligt om “skilsmissealderen” i et interview med magasinet Femina.
– Kvinder er skidegode til at italesætte, hvordan de har det følelsesmæssigt. Mænd taler om behov for nyt værktøj. Det er en kerneforskel mellem mænd og kvinder: Vi gider ikke nødvendigvis fortælle vennerne, hvordan vi har det, sagde Gordon Kennedy i interviewet.
– Men vi er altså også nået til skilsmissealderen. Angsten for at miste det, man har. Miste kærligheden. Blive syg. Vi har nået reparationsalderen og midtvejskrisen, udtalte komikeren til magasinet.