Dansk landsholdsstjerne smittet med coronavirus

Den danske håndboldlandsholdsspiller Mads Mensah Larsen er blevet smittet med coronavirus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske håndboldspiller Mads Mensah Larsen er blevet smittet med coronavirus.

Det oplyser landsholdsspillerens tyske klub, Rhein-Neckar Löwen, på sin hjemmeside.

Klubben skriver, at 28-årige Mensah døjede med influenzalignende symptomer, men ifølge eget udsagn har han det nu godt. Han er i 14 dages karantæne med sin familie.

Rhein-Neckar Löwen har indtil videre valgt at stoppe træningen i klubben.

Powered by Labrador CMS