Dansk Melodi Grand Prix 2018 blev vundet af Rasmussen

Det blev forhåndsfavoritten, der stak af med sejren ved dette års udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Sang nummer 3 med Jonas Rasmussen, som hedder "Higher Ground".

Dansk Melodi Grand Prix 2018 blev vundet af Rasmussen med nummeret “Higher Ground”. Foto: René Lind Gammelmark
Dansk Melodi Grand Prix 2018 blev vundet af Rasmussen med nummeret “Higher Ground”. Foto: René Lind Gammelmark
Offentliggjort Sidst opdateret

Sang nummer to blev nummer to – og dermed kunne Jonas Rasmussen hæve sine knyttede næver.

Men hele 50 procent af stemmerne vandt forhåndsfavoritten med sit nummer “Higher Ground”.

Dansk Melodi Grand Prix 2018 blev vundet af Rasmussen – og det var i forvejen netop det nummer, som både bookmakere og eksperter forudsagde ville vinde.

Kan forberede sig til Eurovision

Og sådan gik det altså – Rasmussen blev nummer et med “Higher Ground”.

På andenpladsen kom sang nummer 2: Anna Ritsmar med “Starlight”. Hun fik 30 procent af stemmerne.

På tredjepladsen kom sang nummer 10, Albin Fredy med “Music For The Road”.

Nu kan Jonas Rasmussen gå i øvelokalet og forberede sig på Eurovision Song Contest, der foregår i Portugal til maj.

Skal forsvare de rød-hvide farver

Her skal han forsøge at sikre de rød-hvide farver en god placering.

Lørdag aften vandt han nemlig det danske melodigrandprix, og han er dermed sikret en billet til det internationale show.

Rasmussen, der lyder det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen, var på forhånd spået en god chance af bookmakerne.

– Jeg vil gøre mit allerbedste, men mon ikke det nok skal gå, sagde han fra scenen, da sejren var afgjort.

Både valgt af eksperter og seere

I år var de 10 sange udvalgt af en såkaldt bidragsproducer fra DR.

Men det var op til tv-seere og en jury bestående af fem melodigrandprixfans at bedømme, hvilke tre kunstnere, der i første omgang skulle gå videre til en finale.

Her var det den kun 17-årige Anna Ritsmar, Rasmussen og den svenskfødte Albin Fredy, der vandt seernes gunst.

Dernæst stemte seerne og juryen igen mellem de tre sange, og her var det altså Rasmussen, der løb med sejren.

Fik overrakt trofæ af Anja

Showet, der havde Johannes Nymark og Annette Heick som værter, blev afholdt i Gigantium i Aalborg.

Ved grandprixet optrådte den tidligere Eurovision-vinder Conchita også med sit hit “Rise Like a Phoenix”, som hun vandt med tilbage i 2014.

Trofæet blev overrakt af Anja Nissen, der repræsenterede Danmark ved sidste års Eurovision i Kijev i Ukraine med nummeret “Where I Am”.

Anja Nissen har tidligere i dag optrådt som Dagens Babe på Kendte.dk.

Her er de seneste ti års vindere:

2018: Rasmussen – “Higher Ground”. Deltager ved Eurovision til maj i Portugal
2017: Anja Nissen: “Where I am” (nummer 20 ved Eurovision)
2016: Lighthouse X: “Soldiers of Love” (røg ud af semifinalen ved Eurovision)
2015: Anti Social Media: “The Way You Are” (røg ud af semifinalen ved Eurovision)
2014: Basim: “Cliche Love Song” (nummer 9 ved Eurovision)
2013: Emmelie de Forest: “Only Teardrops” (vandt Eurovision)
2012: Soluna Samay: “Should’ve Known Better” (nummer 23 ved Eurovision)
2011: A Friend in London: “New Tomorrow” (nummer 5 ved Eurovision)
2010: Chanée & N’evergreen: “In a Moment Like This” (nummer 4 ved Eurovision)
2009: Brinck: “Believe Again” (nummer 13 ved Eurovision)

Kilder: betxpert.com, DR.

Powered by Labrador CMS