Dansk pornostjerne og stripper røg på sygehuset efter trafikuheld

Nicole Brøggler kom til skade i weekenden, da chaufføren i den bil hun var med i, faldt i søvn og kørte galt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske pornostjerne og stripper Nicole Brøggler røg i weekenden en tur på Kolding Sygehus.

Hun var med i en bil, som natten til lørdag kørte galt. Chaufføren faldt i søvn, mens Nicole Brøggler selv lå og sov. Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Nicole Brøggler har over for Kendte.dk ikke lyst til at fortælle nærmere om uheldet.

Hun oplyser dog, at uheldet skete umiddelbart efter Lillebæltsbroen i retning mod Sjælland.

Bilen rullede rundt

Ved uheldet rullede bilen rundt på taget, ramte en anden bil og rullede videre på taget hen ad motorvejen, skriver Nicole Brøggler i opslaget.

Hun røg lørdag morgen på Kolding Sygehus. Hun blev mandag udskrevet.

– Jeg er meget rystet. Har slået hoved, næse, nakke og ryg, skriver Nicole Brøggler.

Hun tilføjer, at hun er okay og nu de næste dage ligger hjemme hos sin mor.



Powered by Labrador CMS