Dansk prismodtager død
Et medlem af familien oplyser, at Ben Roy Mottelson afgik ved døden fredag aften. Han blev 95 år gammel
Ben Roy Mottelson, som var Danmarks sidste nulevende Nobelprismodtager, er død.
Det oplyser et medlem af familien til Ritzau.
Ben Roy Mottelson blev 95 år. Han afgik ved døden midt på dagen fredag.
Vandt nobelpris
Fysikprofessoren blev født i USA, i byen Chicago, men blev dansk statsborger i 1971.
Fire år senere vandt han Nobelprisen i fysik for sit teoretiske arbejde med at beskrive atomkernens struktur.
Prisen vandt han sammen med Aage Niels Bohr, som var en af Niels Bohrs sønner. Deres arbejde var med til at ændre forståelsen af kernefysikken.
Blev verdensberømt
Ben Roy Mottelson kom til Danmark, fordi han efter en doktorafhandling på Harvard University i Boston i 1950 fik mulighed for at komme til Københavns Universitet.
I disse år var universitetet blevet verdensberømt, fordi der skete meget inden for den teoretiske fysik under ledelse af Niels Bohr.