Dansk rockstjernes bror pludselig død

Kim Tramp er død.

Mike Tramps bror, Kim, er død. Her ses Mike Tramp i Amager Bio. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mike Tramps bror, Kim, er død.

Det oplyser Mike Tramp på sin Facbook.

“Kim har endelig fået fred og lider ikke mere. Han var en af de vilde – fra begyndelsen til enden”, skriver Mike Tramp blandt andet.

Ifølge opslaget var Mike Tramp ikke i tvivl om, at denne dag ville komme.

Han beskriver Kims liv således:

“Han levede sit liv med en flamme i den ene hånd og en åben dunk benzin i den anden. Og han vidste, han ville komme til at betale prisen en dag”. 

Også radio- og TV-værten Lars Daneskov har givet sin sympati omkring Kim Tramps død på Facebook.



“Jeg mødte Kim på et tidspunkt, hvor han stadig ikke var fyldt 40, og mange tvivlede på, at det nogensinde ville ske. Senere blev han både 50 og 60. Først i aftes gav han slip efter et liv, som altid blev levet til kanten, men også alt for tit sørgeligt over”, skriver han.

Kim Tramp blev født i 1958.

Powered by Labrador CMS