Dansk sanger i chok på familieferie
Brancos lille datter lagt i respirator i udlandet
Den danske stjerne-rapper Branco står lige nu overfor nogle seriøse udfordringer.
Ifølge Ekstra Bladet er hans datter blevet indlagt på intensivafdelingen på et hospital i udlandet.
- Hun er blevet ramt af en alvorlig følgevirus af covid-19, mens de var på familieferie. En virus som gør, at hun lige nu er i respirator,' lyder det fra en talsmand for Branco i en sms til mediet.
Deler story på Instagram
Ekstra Bladet skriver også, at Branco sent lørdag aften delte en story på Instagram, hvor han redegjorde for datterens situation.
- Alt jeg nogensinde har gjort i livet, var for at forsørge den lille pige, der lige nu ligger på intensivafdeling. Den stærkeste, smukkeste og mest renhjertede datter, jeg ku' forestille mig.'
Vi har gjort, hvad vi kunne, lægerne har gjort, hvad de kunne ... Vi har brug for jeres bønner som aldrig før, skrev han.
Far til tre
Branco, der for nylig kunne fejre 30 års fødselsdag, startede sin musikalske karriere i grupperne 'MellemFingaMuzik' og 'Molotov Movement', inden han i juni 2019 udgav sit første soloalbum 'Baba Business', der strøg helt til tops på den danske album-hitliste.
Han har i alt tre børn. To døtre og en søn.