Dansk seriestjerne stråler: -Jeg skal giftes

Gidseltagningen-skuespilleren Johannes Lassen har friet til sin kæreste, Miriam Kidde Christensen.

Johannes Lassen har friet til sin kæreste, Miriam Kidde Christensen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Bryllupsklokkerne kimer for den danske seriestjerne Johannes Lassen.

Den 38-årige skuespiller har nemlig friet til sin kæreste, tv-tilrettelæggeren Miriam Kidde Christensen.

Det annoncerer Johannes Lassen på Instagram.

Her har han delt et billede af sin forlovede, der sidder med en flaske vin i den ene hånd og en buket blomster i den anden hånd på et picnictæppe i grønne omgivelser til udsigten af en havn.

– Hun sagde JA for katten!, skriver skuespilleren til billedet af Miriam Kidde Christensen.

Markerer forlovelse med kyssebillede

Den kommende brud markerer også forlovelsen på Instagram.

På sin profil har hun delt et billede, hvor hun og Johannes Lassen kysser.

– JA og JA… igen!!, skriver Miriam Kidde Christensen til fotoet.

Stjerner sender lykønskninger

Flere celebre stjerner har lykønsket det nyforlovede par, og blandt gratulanterne er Game of Thrones-stjernen Pilou Asbæk, som er en af Johannes Lassens allerbedste venner.

– Ja til hvad? Calzone…ekstra ost…lidt skinke og tomatsovs på siden? Kom nu…ja til hvad?, joker den 35-årige filmkomet i en kommentar til Johannes Lassens billede.

Også skuespilleren Jens Sætter-Lassen, som spillede sammen med Johannes Lassen i “1864”, sender sin hilsen til parret.

– Hurra!, skriver den 31-årige skuespiller.

Skuespillerinden Laura Christensen jubler også over forlovelsen.

– Tillykke, sødeste Johannes, lyder det fra den 33-årige skuespillerinde.

Se billederne her:

Hun sagde JAforkatten!

A post shared by Johannes Lassen (@johanneslassen) on Aug 11, 2017 at 2:25pm PDT

JA og JA… igen!! ✨

A post shared by Miriam Kidde Christensen (@miriamkidde) on Aug 11, 2017 at 2:13pm PDT

 

Powered by Labrador CMS