Dansk skuespillerpar venter første fælles barn

Skuespillerne Cecilie Stenspil og Troels Lyby venter deres første fælles barn.

Offentliggjort Sidst opdateret

De har dannet par i en håndfuld år, og nu venter skuespillerparret Cecilie Stenspil og Troels Lyby deres første fælles barn.

Det annoncerer de på Instagram.

– En lille ny er på vej, skriver Cecilie Stenspil til et billede på det sociale medie.

Til billedet tilføjer hun hashtags som “september baby” og “for enden af regnbuen er der guld” samt en masse hjerter.

Første barn

Det bliver Cecilie Stenspils første barn.

51-årige Troels Lyby har i forvejen to børn fra et tidligere forhold.

Også professionelt ser parret meget til hinanden for tiden. Onsdag annoncerede Viaplay, at parret i øjeblikket indspiller scener sammen i New Zealand til serien “Straight Forward”.

“Straight Forward” beskrives af selskabet som et internationalt svindlerdrama, der udspiller sig i både København og Queenstown, New Zealand.

Serien er et samarbejde mellem danske og newzealandske kræfter og vil få premiere til næste år.

Handlingen vil udspille sig over otte afsnit.

Se Cecilie Stenspils billede på Instagram her:


Powered by Labrador CMS