Dansk stjerne i retten

Gasolin'-koryfæet Franz Beckerlee modtog onsdag sin dom.

Franz Beckerlee har fået en betinget frakendelse af kørekortet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den 76-årige musiker Franz Beckerlee kendt som en essentiel del af Danmarks største rockband Gasolin’, har haft aldeles svært ved at overholde hastighedsgrænserne.

Således beretter Ekstra Bladet onsdag, at den nu billedkunstinteresserede stjerne er blevet taget med så høje hastigheder, at han over tre år har fået tre klip i kørekortet.

9. august 2018 kørte Beckerlee frem for rødt lys og benyttede desuden en ligeudrettet vejbane til at svinge til højre. Onsdag modtog rockmusikeren så sin dom.

I Københavns Byret blev han idømt en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder, at Beckerlee fortsat gerne må køre bil, men han mister førerretten med det vuns, hvis han bliver taget i at have kørt på en måde, der medfører, at kortet ryger. Det vil sige for eksempel får et klip mere.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Franz Beckerlee, der oplyser, at han ikke ønsker at kommentere sagen.

Powered by Labrador CMS