Dansk stjerne lander kæmpe rolle i prisvindende serie
Han virker ret tilfreds med nyheden
Claes Bang har haft mere end almindelig fart i sin karriere i de senere år. Nu har den populære skuespiller, der nok bedst er kendt for sin rolle i Anna Pihl, landet endnu en stor rolle.
Den 51-årige skuespiller har nemlig fået en rolle i den Golden Globe-vindende serie ‘The Affair’. Serien har indtil videre kørt i fire sæsoner, men nu er den danske stjerne altså også på rollelisten.
Det afslører Claes Bang selv på sin Facebook-profil.
– Ja, det ligner en Rød Prince reklame fra 70’erne, men er det første still fra The Burnt Orange Heresy, som jeg lige er blevet færdig med at optage med Debicky, Jagger og Sutherland. Og nu til LA og femte sæson af The Affair, føler mig satme pænt priviligeret i øjeblikket.
Det internationale gennembrud
Selvom passet bevidner om, at Claes Bang har rundet de 51-år, så har hans filmiske gennembrud ladet vente på sig i en årrække. Men da Claes Bang sagde ja til at være med i filmen ‘The Square’, så ændrede danskerens karriere sig for altid.
I et interview med Se og Hør I marts afslørede danskere, hvordan skiftet til Hollywood havde været.
– Jeg er blevet modtaget fantastisk i Hollywood. Men jeg ved også, at det her sted kan være stanghamrende ubarmhjertigt. Der er ingen steder, hvor konkurrencen er så hård. Hvis det ikke lykkes for en, kan det jo være sindssygt hårdt. Det ved jeg jo alt om fra min egen karriere, sådan lød det dengang til Se og Hør.