Dansk talent scorer vild Hollywood-rolle
Skuespilleren Sarah-Sofie Boussnina kan skrive endnu en international præstation på sit cv
Det 31-årige autodidakte stortalent Sarah-Sofie Boussnina har landet en bærende rolle i HBO Max' kommende serie 'Dune: The Sisterhood'.
Det skriver det amerikanske medie Deadline, og Sarah-Sofie Boussnina har også selv delt nyheden på sin egen Instagram-profil.
Den kommende serie udspiller sig i samme univers som Denis Villeneuves stjernespækkede fantasifilm 'Dune', der havde premiere i 2021 med internationale topnavne som Timothée Chalamet, Zendaya, Stellan Skarsgård, Charlotte Rampling og Javier Bardem på den imponerende rolleliste.
Spiller overfor stjerner
'Dune: The Sisterhood' har ud over Sarah-Sofie Boussnina også den Oscar-nominerede skuespillerinde Emily Watson og Star Wars-stjernen Shirley Henderson på rollelisten.
Dune-universet blev skrevet af forfatteren Frank Herbert og udgivet i midten af 1960'erne.
Bogen skildrer et feudalt imperie, hvor planetære territorier kontrolleres af adelige huse.