Dansk tv-kendis: -Jeg havde en spiseforstyrrelse

Stine Kronborg mener, at ernæring, sundhed og det at elske sig selv sig burde være på skoleskemaet.

Stine Kronborg fortæller, at hun som ung havde en spiseforstyrrelse, som var værst, da hun gik i gymnasiet. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix (Arkivfoto)
Stine Kronborg fortæller, at hun som ung havde en spiseforstyrrelse, som var værst, da hun gik i gymnasiet. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den seneste tid har TV2 Nyhederne sat fokus på unges negative syn på deres kroppe.

Det har fået Stine Kronborg til at skrive et åbenhjertigt indlæg på sin blog, som hun har på realityportalen.dk.

Kronborg led af spiseforstyrrelse

Her beskriver den 38-årige tv-personlighed, at hun som ung havde en spiseforstyrrelse, som var værst, da hun gik i gymnasiet.

Hun boede et sted, hvor der ofte blev serveret god mad og kage, men hun mente ikke, at hendes kropsbygning var forenelig med at være sportsdanser.

Kastede maden op igen

Det fik hende til at tage destruktive midler i brug for at tabe sig, men det fik den modsatte virkning.

– Jeg begyndte at kaste maden op igen. Jeg sprang morgenmaden over, faldt i søvn i timerne og åd så løs i spisefrikvarteret, fordi jeg var så sulten, og det var som regel ikke de sunde valg, skriver Stine Kronborg i indlægget.

Hun beskriver videre, at hun den dag i dag ved, at det var usundt og forkert.

Lærte at spise rigtigt for seks år siden

Men hendes adfærd dengang skyldtes en forstyrret opfattelse af kroppen.

Faktisk var det først for seks år siden, at hun for alvor lærte at spise rigtigt.

Derfor mener hun, at ernæring og sundhed burde komme på skoleskemaet, så andre ikke havner i samme destruktive mønster, som hun har været i.

– Ud over fokus på ernæring skal man selvfølgelig også lære at elske sig selv, fastslår Stine Kronborg i indlægget.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS