Dansk tv-kendis viser babybulen frem

Talentdommeren Cecilie Lassen afslørede i marts, at hun er gravid, og nu viser hun babybulen frem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Til september flytter sutteflasker, bleer og babylegetøj ind i hjemmet hos det danske kendispar Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard.

Parret afslørede nyheden om den kommende familieforøgelse på det sociale medie Instagram i marts.

Viser sin voksende mave frem

På et nyt billede viser den vordende mor, der er kendt som dommer i tv-konkurrencen “Danmark har talent”, sin spirende babybule frem.

På billedet sidder den tidligere balletdanser tilbagelænet, mens hun holder begge sine hænder på sin bare mave, der vokser og vokser frem mod terminsdatoen i september.

– Hva’ så Roskilde?, skriver Cecilie Lassen til billedet.

Her afslører tv-værten også, at hun har termin den 22. september.

Glæden var stor, da de kommende forældre annoncerede graviditeten på Instagram 9. marts.

Dengang delte Silas Bjerregaard, der er forsanger i bandet Turboweekend, et billede, hvor han har klistret et skanningsbillede af den lille baby på sin pande og taler i telefon.

– Ja hej, jeg ringer bare for at sige, at Cecilie Lassen og jeg skal være forældre til september, og at vi glæder os helt vildt! Det var bare det, jublede musikeren i billedteksten.

Delte video fra skanning

Også den vordende mor delte den lykkelige nyhed på det sociale medie, hvor hun postede en video fra en skanning.

– Hvem du end er, så velkommen til verden, skrev hun efterfulgt af hjertesymboler.

Det danske stjernepar giftede sig i sommeren 2016. Parret mødte hinanden for første gang i 2013, og Cecilie Lassen har tidligere fortalt i et interview med chrichri.dk, at kemien var der med det samme.

Kærlighedshistorien startede med, at Turboweekend-musikeren havde gaflet talentdommerens nummer gennem en fælles ven.

Han inviterede hende ud, og de mødtes til en kop kaffe, der blev til en øl, siden en middag og til sidst en fest hos en af Silas Bjerregaards venner i et kollektiv på Frederiksberg.

– Jeg sejlede væk i hans øjne, intellekt, selvindsigt, rummelighed, ro, kærlige væsen og kreative sjæl. I de små timer daffede vi ud mod vores cykler, og Silas kyssede mig under månen. Og Silas kysser mig stadig, afslørede Lassen over for chrichri.

Se billedet af Cecilie Lassens spirende babybule her:




/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS