Skip to main content

Dansk tv-stjerne ramt af tilbagefald

Skuespiller Esben Dalgaard er igen blevet ramt af kræft

Esben Dalgaard er igen blevet ramt af modermærkekræft.
Esben Dalgaard er igen blevet ramt af modermærkekræft.Christian Liliendahl/Scanpix

Den kendte skuespiller Esben Dalgaard er endnu engang blevet ramt af modermærkekræft og denne gang har sygdommen spredt sig.

Det skriver skuespilleren selv i et opslag på Instagram.

"I mit tilfælde er det modermærkekræft der har spredt sig. (...) Kræft er noget lort! Men jeg føler at jeg er i bedste hænder… når jeg sådan hver 3. uge indtager min plads på Herlev Hospital," skriver Esben Dalgaard blandt andet i opslaget.

Skuespilleren blev i 2018 erklæret rask efter et forløb med modermærkekræft, men sygdommen er altså nu vendt tilbage.

Opfordrer til tjek

I opslaget deler skuespilleren desuden en video, han har lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. 

Her opfordrer han blandt andet til, at man lader sig tjekke for kræft.

Esben Dalgaard er kendt for roller som Anders i serien “Hånd i hånd”, betjent Møller i “Bedrag” og nissen Grot i julekalenderen “Tinka og kongespillet”.

Han har desuden medvirket i Vild med Dans i 2018-sæsonen, hvor han dansede med Mille Funk.

Del din kommentar