Dansk tv-vært fængslet i hemmelig sag
Hun skal have bestilt et tæskehold til at overfalde sin eks-kæreste.
I al hemmelighed er en dansk tv-personlighed fængslet i en noget bizar og mystisk sag.
Det skriver B.T.
Politiet har i hemmelighed sigtet kvinden for, i flere omgange at skal have bestilt et tæskehold til at overfalde sin ekskæreste.
Ifølge B.T. blandt andet fordi, hun var bange for, han var i besiddelse af billeder og video af sex mellem de to. Noget, han dog nægter over for avisen.
– Jeg har naturligvis aldrig i det skjulte optaget lydfiler af, at vi var seksuelt sammen. Og de eneste billeder, som jeg har af hende, er mens hun er fuldt påklædt sammen med nogle dyr, siger han.
Kvinden blev anholdt 10. september – og har siddet varetægtsfængslet siden.
Hun er sigtet for, at tæskehold ved to lejligheder trængte ind i eks-kærestens hjem. Her skal de have truet med at slå ham ihjel, hvis han meldte det.
I et grundlovsforhør nægtede hun sig skyldig.