Skip to main content

Danske Anna er verdens rigeste sportskvinde

Hun kan dog ikke hamle økonomisk op med sportsverdenens tre rigeste herrer

Den danske dressurrytter Anna Kasprzak er ifølge web-sitet wealthygorilla verdens rigeste sportskvinde.
Den danske dressurrytter Anna Kasprzak er ifølge web-sitet wealthygorilla verdens rigeste sportskvinde.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Skal man med på top 30-listen over verdens rigeste sportsudøvere, så skal man være god for minimum 1,6 milliarder danske kroner.

Det fremgår af listen, som web-sitet wealthygorilla står bag. 

Og det gør den danske dressurrytter Anna Kasprzak, der to gange har deltaget ved OL, så rigeligt.

På den samlede fjerdeplads

Danskeren er placeret på listens 4. plads og overgås kun af tre sportsudøvere af det modsatte køn.

Ifølge sitet er hun god for 6,6 milliarder kroner og kan dermed kalde sig for verdens rigeste, kvindelige sportsudøver.

Formuen er dog ikke skabt gennem ridesporten.

Anna Kasprzak ses her på sin hest Donnperignon ved Europamesterskaberne i Göteborg i 2017.
Anna Kasprzak ses her på sin hest Donnperignon ved Europamesterskaberne i Göteborg i 2017.Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Anna Kasprzak er barnebarn til Karl-Heinz Werner Toosbuy, der grundlagde Ecco Sko, som i dag ejes af hendes mor Hanni Toosbuy Kasprzak.

Toppes af Michael Jordan 

Listen toppes af basketballspilleren Michael Jordan, der skulle være god for knap 14,5 milliarder kroner. 

Han efterfølges af den tidligere professionelle bryder Vince McMahon og den forhenværende tennis- og ishockeyspiller Ion Tiriac.

De er noteret for formuer på henholdsvis 10,5 og 7,9 milliarder.

Del din kommentar