Danske kendisser med kokain-problemer
Hugo Helmig er langt fra alene.
Søndag kom det frem, at musikeren og sangeren Hugo Helmig var så påvirket af kokain, at Østjyllands Politi måtte lade den 20-årige overnatte i detentionen. Han var ganske simpelt ikke i stand til at tage vare på sig selv.
Men han er – langt fra – den eneste kendis, der har haft næsen i pulveret.
Kan du huske nogle af dem? Ellers kan du klikke dig gennem galleriet over artiklen.
Afhængig
20-årige Hugo Helmig – og hans sange – har de sidste par år været på mange danskeres læber.
Han selv har været afhængig af kokain. En afhængighed han er i behandling for, men fredag efter en koncert gik det altså galt igen.
Hugo Helmigs manager Jakob Sørensen fortæller til Ekstra Bladet., at hans klient ikke blev anholdt, men taget i forvaring af politiet, da han var ude at stand til at tage vare på sig selv.
– Hugo er i løbet af det sidste år faldet i et par gange med at tage kokain, og det har vi sammen med ham taget hånd om. Han startede i behandling i starten af det her år, og alt er faktisk gået rigtig godt. Han har udsendt en plade, men det, der sker i går (fredag. red), det er, at han falder i igen, siger Jakob Sørensen til Ekstra Bladet.
Mandag undskyldte unge Helmig så over for sine fans.
Kilder:
Ekstra Bladet – Berlingske – BT – Se og Hør – Femina – Avisen.dk – Ekstra Bladet – BT – BT