Danske prinser har sagt endegyldigt farvel
Prins Felix og prins Nikolai traf for nogle år siden en beslutning.
Prins Nikolai og prins Felix levede en stor del af deres barn- og ungdom med en bonusfar ved navn Martin Jørgensen, der var gift med drengens mor, gervinde Alexandra fra 2007 til 2015. De mange år har dog ikke sikret, at drengene i dag taler med Martin Jørgensen. Faktisk har de helt droppet kontakten til ham. Det skriver Se & hør.
Faktisk skulle prinserne have afskåret kontakten til Martin Jørgensen allerede i 2015, da skilsmissen blev annonceret, og ifølge Se & Hør traf Nikolai og Felix deres beslutning, da de opdagede, hvorfor Martin og Alexandra blev skilt.
Strid om millionbeløb
Kendte.dk har tidligere skrevet, at Martin Jørgensen angiveligt snød grevinde Alexandra for et millionbeløb, mens parret var gift, og at det var årsagen til deres skilsmisse.
Ifølge Se & Hør blev der udarbejdet et gældsbrev ved skilsmissen, der sikrede, at Martin Jørgensen betalte pengene tilbage, hvis han ellers selv tjente penge.
De oplysninger ønsker hverken Alexandra eller Martin Jørgensen at kommentere på.
Grevinde Alexandra annoncerede selv skilsmissen i et interview med Ritzau i efteråret 2015.
– Når man kan se, at der ikke er en fælles fremtid, og at der er nogle grundværdier, vi alle sammen har i et ægteskab, der bliver for forskellige, så er man nødt til at tage det op til revision, sagde Alexandra dengang til Ritzau.