Dansker lander toprolle i ny serie
Den første trailer til den kommende film "The Northman" afslører et cast af profilerede, internationale skuespillere - herunder en dansker
Det skorter ikke på film og serier, der portrætterer kampe mellem klaner i det kolde nord.
Populære universer som "Vikings", "Game of Thrones" og "Thor" har gået sin sejrsgang på streamingtjenester og biografer verden over.
Og til april kommer en ny film om den nordiske mytologis mysterier og vikingernes kampe - nemlig "The Northman".
Første trailer til filmen er netop udkommet, og den afslører et stjernespækket cast.
Skuespillerlisten tæller Nicole Kidman, Ethan Hawke, Willem Dafoe, Anya Taylor Joy, svenske Alexander Skarsgård, danske Claes Bang og islandske Björk.
Sidstnævnte gør comeback på lærredet efter 15 år uden filmroller.
Foregår i Island
"The Northman" foregår i Island i vikingetiden.
Den handler om en ung viking, der spilles af Alexander Skarsgård, som tager på jagt for at hævne sin fars morder i skikkelse af danske Claes Bang.
Filmen er instrueret af Robert Eggers, der også står bag "The Witch" og "The Lighthouse".
"The Northman" får biografpremiere til april.