"Das Boot"-skaber død af kræft

Filminstruktøren Wolfgang Petersen er død

Udgivet Opdateret

Filminstruktøren Wolfgang Petersen er død.

Han blev 81 år gammel.

Han døde fredag i sidste uge af kræft, oplyser hans kvindelige assistent til DPA, Tysklands svar på Ritzaus Bureau.

Han stod bag storfilm som u-bådsdramaet "Das Boot", "Outbreak" og "Air Force One" med Harrison Ford i hovedrollen.

Nomineret til Oscar

"Das Boot" indbragte Wolfgang Petersen to Oscar-nomineringer.

Det meste af filmen foregår under havets overflade på en tysk u-båd under 2. Verdenskrig.

I 2000 instruerede Wolfgang Petersen endnu en film med havet som omdrejningspunkt.

Denne gang foregik det dog på havets overflade i filmen "The Perfect Storm" med George Clooney og Mark Wahlberg i rollerne som fiskere på en lille kutter, der havner i en forfærdelig orkan-lignende storm.

Familien var ved hans side

Wolfgang Petersen døde af kræft i bugspytkirtlen.

Wolfgang Petersen døde af kræft i bugspytkirtlen.
Wolfgang Petersen døde af kræft i bugspytkirtlen.

Han sov ind omgivet af sin familie i sit hus i Los Angeles-bydelen Brentwood.

Hans kone Maria var ved hans side til det sidste, skriver tyske Welt.de.

Powered by Labrador CMS