Datter fik nok: Nu er hun stolt

Luksusfældens eksperter sikrede Ulla og Jan en kæmpe besparelse på deres gæld

Udgivet Opdateret

Ulla og Jan, som medvirker i aftenens program af 'Luksusfælden', havde sat eksperterne, Jan Swyrtz og Louise Fredbo-Nielsen, på en hård opgave. 

Sådan lyder det fra Louise Fredbo-Nielsen i programmet. Parret stod nemlig i gæld til op over begge ører.  De havde taget hele 58 lån og havde en massiv gæld på svimlende 1.325.000 kroner. 

Men det lykkedes faktisk Luksusfældens eksperter at få skåret i alt 428.600 kroner af gælden.

- Hold da op. Fedt, udbryder Ulla, da hun hører besparelsen.  

Taknemmelige for hjælpen

Den dag i dag går det godt for parret, der har fået styr på deres økonomi og er i fuld gang med at betale af på gælden, fortæller Jan til Newsbreak.dk.

Det har været en god oplevelse for både Ulla og Jan at medvirke i programmet, og de er taknemmelige for eksperternes hjælp.

- Det betyder rigtig meget for os, lyder det. 

Stolt datter

Fordi Ulla og Jan har været så desperate efter at skaffe penge, har de været udsat for svindel på Facebook, som har kostet dem flere tusinde kroner. De har endda set sig nødsaget til at låne penge til huslejen af Ullas datter Christina. 

Datteren har været godt og grundigt frustreret over, at hun var nødt til at redde sin mor og papfar ud af suppedasen.

Derfor glæder det nu Christina at være vidne til, at forældrene er kommet på rette kurs og er i stand til at klare sig selv.

- Det er hun rigtig glad for. Hun er stolt af os, fortæller Jan. 

Tilmed har Ulla fået tildelt førtidspension, hvilket betyder, at hun har flere tusinde kroner ekstra til rådighed hver måned, og det givet parret mere luft i økonomien.

Fejrer fødselsdag alligevel

På lørdag har Ulla og Jan inviteret gæster til fest, hvor de skal fejre Jans 60-års fødselsdag. 

Faktisk havde parret indstillet sig på at droppe fødselsdagsfesten på grund af deres økonomiske situation, men det viste sig, at eksperterne minsandten havde en overraskelse til dem. 

Ulla og Jan fik nemlig foræret to gavekort til en samlet værdi af 10.000 kroner, som de kan bruge på mad og drikke til festen.

- Det er flot, siger Jan, som nu kan se frem til den store fejring. 

Desuden er parret flere bedsteforældre til lille Axel, som Christina fødte for nogle måneder siden, så parret har meget at være taknemmelige for.

Christina er stolt af sin mor og papfar, som har fået styr på deres økonomi.
Christina er stolt af sin mor og papfar, som har fået styr på deres økonomi.
Takket være eksperterne kan Jan alligevel holde fødselsdagsfest.
Takket være eksperterne kan Jan alligevel holde fødselsdagsfest.
Powered by Labrador CMS