De har også været smittet med corona

Mange kongelige har været ramt af sygdommen, som nu også har fået tag i kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary fylder 50 år til februar, og fødselsdagen skal efter de foreløbige planer fejres med pomp og pragt. (Arkivfoto).
Kronprinsesse Mary fylder 50 år til februar, og fødselsdagen skal efter de foreløbige planer fejres med pomp og pragt. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary er smittet med coronavirus. Det er konstateret samme dag, som smittetallet igen er rekordhøjt i Danmark.

For få uger siden blev også Hollands abdicerede dronning, 83-årige Beatrix, ramt af den smitsomme sygdom.

Det var det første tilfælde i det hollandske kongehus.

Tidligere i december fik Hollands forhenværende regent, den abdicerede dronning Beatrix, konstateret coronasmitte. (Arkivfoto).
Tidligere i december fik Hollands forhenværende regent, den abdicerede dronning Beatrix, konstateret coronasmitte. (Arkivfoto).

I det danske kongehus er kronprinsesse Marys tilfælde det andet.

For et års tid siden var hendes og kronprins Frederiks ældste søn, 16-årige prins Christian, smittet.

Virusset havde ikke ramt andre medlemmer af familien, oplyste kongehuset dengang, og det er heller ikke tilfældet nu.

Den britiske kongehus har også ramt corona inde på livet. Landets tronarving, prins Charles, har været ramt. Hans ældste søn, prins William, har angiveligt også været smittet. (Arkivfoto).
Den britiske kongehus har også ramt corona inde på livet. Landets tronarving, prins Charles, har været ramt. Hans ældste søn, prins William, har angiveligt også været smittet. (Arkivfoto).

Også på den anden side af Øresund har smitten fat.

I Sverige blev landets kronprinsesse, Victoria, ramt. Det samme gjaldt hendes mand, prins Daniel, som begge fik konstateret virusset i marts 2020.

I november 2020 blev kronprinsesse Victorias lillebror, prins Carl Philip, og hans hustru, prinsesse Sofia, ramt.

På det tidspunkt ventede prinsesse Sofia parrets tredje barn, prins Julian, og derfor blev der holdt ekstra øje med mor og baby, lød det fra det svenske kongehus.

I det svenske kongehus har coronavirusset ramt fire medlemmer - fra venstre kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia. (Arkivfoto).
I det svenske kongehus har coronavirusset ramt fire medlemmer - fra venstre kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia. (Arkivfoto).

Coronasmitten kom også ind i det norske kongehus.

I august i år fik prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, konstateret virusset.

Kigger vi mod vest, har det britiske kongehus været ramt af corona.

Den 73-årige tronarving, prins Charles, måtte sygemelde sig i foråret 2020.

Aldrig bekræftet

Prins Charles, som er søn af Storbritanniens monark, dronning Elizabeth, fortalte tre måneder efter, at han endnu ikke havde fået smags- og lugtesansen helt tilbage efter at have været smittet.

Der har også været forlydender om, at hans ældste søn, prins William, har været smittet med corona. Men det er aldrig blevet bekræftet. Angiveligt for ikke at skabe panik i befolkningen.

Bekræftet blev tilfældet i det monegaskiske fyrstedømme tilbage i marts 2020, hvor Monacos monark, fyrst Albert, fik konstateret corona.

Belgiske kongehus ramt

Også fyrst Alberts ældste datter, Jazmin Grimaldi, har været smittet.

Coronavirusset har også ramt det belgiske kongehus. Der har hoffet dog ikke oplyst, hvem der var smittet, da tilfældet ramte i september i år.

Powered by Labrador CMS