Dele af Margrethes sommertogt afsløret

Den 16. april 2020 fylder dronningen 80 år. Det vil blandt andet blive fejret i Aarhus i forbindelse med majestætens sommertogt.

Hendes Majestæt Dronning Margrete har i 2020, hvor hun fylder 80 år, for første gang valgt at lægge vejen forbi Aarhus i forbindelse med sit årlige sommertogt. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Fabian Bimmer
Hendes Majestæt Dronning Margrete har i 2020, hvor hun fylder 80 år, for første gang valgt at lægge vejen forbi Aarhus i forbindelse med sit årlige sommertogt. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Fabian Bimmer
Offentliggjort Sidst opdateret

Hendes Majestæt Dronning Margrete har i 2020, hvor hun fylder 80 år, for første gang valgt at lægge vejen forbi Aarhus i forbindelse med sit årlige sommertogt. Det afslører Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Helt præcis indledes besøget grundlovsdag, den 5. juni, hvor Kongeskibet Dannebro lægger til ved Havnepladsen i Aarhus midtby. Her bliver dronningen modtaget af blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard.

Artiklen fortsætter under Videoen

Selve fødselsdagen er den 16. april, men det ændrer ikke på, at majestætens store dag vil blive markeret under besøget.

”I Aarhus har vi meget ofte glæde af Hendes Majestæt Dronningens tilstedeværelse, men det er første gang, hun ankommer til Aarhus som del af et officielt sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Det giver os en kærkommen mulighed for at holde en stor fejring af hendes 80-års fødselsdag – og samtidig præsentere hende for forskellige sider af byens mangfoldige liv”, udtaler borgmesteren til hjemmesiden.

Det fremgår ligeledes, at dronningen vil komme til at møde Aarhus klædt på til fest og majestæten vil over et par dage vil komme til at opleve nye sider af byen.

Jeg glæder mig til at fejre dronningen sammen med hele byen. Det bliver både festligt og folkeligt. Aarhus og dronningen er tæt forbundet, og det er altid noget særligt, når kongefamilien fejrer mærkedage i smilets by”, siger rådmand Rabih Azad-Ahmad.

Efter modtagelsen vil dronningen køre gennem byen til Aarhus Rådhus i karet og eskorteret af gardehusarerne. Her finder den officielle modtagelse sted, ligesom dronningen vil træde ud på balkonen for at modtage aarhusianernes hyldest.

Den folkelige fejring fortsætter om eftermiddagen i Mindeparken, hvor der vil være fri adgang for alle og hvor dronningen vil være midtpunkt for en række aktiviteter.

Det endelige program for dronningens sommertogt ventes offentliggjort i maj.

Powered by Labrador CMS