Deler nyt fantastisk foto af babybulen
Se hvordan Meghan strutter under graviditeten med sin og Harrys kommende datter
Hertuginde Meghans gode ven, fotografen Misan Harriman, har igen offentliggjort et fantastisk foto af Harry og Meghan – og denne gang også lidt af snart 2-årige Archie – der tydeligt viser, at den lille familie snart vokser fra tre til fire medlemmer.
Meghan simpelthen buler ud på billedet.
Se det fantastiske foto i galleriet over artiklen.
Misan Harriman har delt sit værk på Twitter i forbindelse med, at det mandag den 8. marts var ‘International Kvindedag’ og efter de vordende forældre i deres voldsomt omtalte interview med Oprah Winfrey røbede, det er en lille pige, der er på vej.
Det er i øvrigt også Misan Harriman, der står bag det foto Harry og Meghan benyttede i forbindelse med, at de midt i februar meddelte, de venter barn nummer to, og at Archie, der bliver to år den 5. maj, således skal være storebror.
Se det i galleriet over artiklen.
“Hvilken vidunderlig nyhed at fejre på Den Internationale Kvindedag! Tillykke mine venner, og velkommen til #girldad klubben H,” skriver Misan Harriman i sit opslag med det nye foto.
What wonderful news to celebrate on International Women’s Day! Congratulations my friends, and welcome to the #girldad club H ❤️#internationalwomensday #womenshistorymonth #remoteshoot #shotonipad #shotbymisan #itsagirl pic.twitter.com/OONzZrBBYK
— Misan Harriman (@misanharriman) March 8, 2021
De vordende forældre til barn nummer to, har ikke fortalt, hvornår den lille ny forventes at komme til verden. Eksperter gætter dog ud fra billeder af gravide Meghan, at det bliver et ‘sommerbarn’, og at det meget vel kunne blive i slutningen af juni eller i starten af juli, familieforøgelsen vil finde sted.