Deler rørende hyldest til kæresten

Prinsesse Märtha Louise krænger sine følelser ud på Instagram i fødselsdagshilsen til Durek Verret

Norske prinsesse Märtha Louise ses her sammen med sin amerikanske kæreste Durek Verrett i Oslo i maj 2019.
Offentliggjort Sidst opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise er gået noget stille med dørene omkring sin kæreste, den selvudråbte shaman Durek Verret, den seneste tid.

I hvert fald overfor offentligheden.

Men nu er hun på banen igen med en rørende hyldest til ham i et opslag på Instagram.

47 års fødselsdag

Det sker i forbindelse med, at Durek Verret den 17. november kunne fejre 47 års fødselsdag.

"Du er sådan et skinnende lys i verden, min elskede. Og helt klart en lysende stjerne i mit liv! Du har været der for mig og os i tykt og tyndt," indleder hun sin hyldest. 

"Du har stået ved min side gennem de dybeste dale og heppet på mig på ved alt, jeg laver. Du har plads til mig og pigerne. Du løfter mig op. Du er der altid. Du får mig til at grine og giver plads til alle andre følelser," forstsætter hun i opslaget, der også indeholder en lille serie fotos.

Det var i maj 2019, altså for efterhånden to et halvt år siden, Märtha Louise gjorde det officielt, at hun havde mødt sin store kærlighed.

Powered by Labrador CMS