Deler skønt foto af børnene
Prins William markerer farsdag med det herligste billede af sine tre grinebidere
I Storbritannien fejrede man i år farsdag søndag den 19. juni. Også blandt de kongelige.
For eksempel har prins William i et opslag på Instagram benyttet lejligheden til at ønske alle fædre og bedstefædre rundt om i verden en god dag.
Det skønneste foto
Og til i samme opslag at dele det skønneste foto af sig selv sammen med sine tre børn, 4-årige prins Louis, prinsesse Charlotte på syv år og prins George på otte.
Ifølge People er billedet angiveligt taget under en familieferie i Jordan sidste år.
Måske står mor bag
Det er en kendsgerning, at børnenes mor, Hertuginde Kate, der i øvrigt har boet i Jordan, er en ganske ferm fotograf.
Hun har ved flere omgange imponeret bag kameraet. Ikke mindst når børnene skulle portrætteres.
Det fremgår dog ikke, om det er hende, der også har 'været på spil' denne gang.