Deler trist nyhed

Nordisk Film Distribution og Regner Grasten Film udsætter premieredatoerne på to film, der skulle have trukket gæster i biografen over julen

'Hvidstengruppen II: De efterladte' er ligesom den første film om modstandsgruppen instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis. (Arkivfoto).
"Hvidstengruppen II: De efterladte" er ligesom den første film om modstandsgruppen instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Med lukkede biografer er der dårligt nyt for dem, der havde glædet sig til at se julens danske premierefilm.

Den længe ventede toer om den jyske modstandsgruppe "Hvidstengruppen II: De efterladte" skulle have haft premiere den 25. december.

Men danskerne må vente lidt endnu med at se Bodil Jørgensen og Marie Bach Hansen indtage lærredet igen.

Den nye film, som efterfølger "Hvidsten gruppen" fra 2012, får først premiere den 10. marts.

Også visningen af familiefilmen "Krummerne - det er svært at være 11 år" er blevet udsat på grund af restriktioner.

Biograferne skal med de nye restriktioner foreløbigt være lukkede indtil den 17. januar 2022. (Arkivfoto).
Biograferne skal med de nye restriktioner foreløbigt være lukkede indtil den 17. januar 2022. (Arkivfoto).

Filmen nåede efter en premiere torsdag den 16. december at have få visninger, inden restriktionerne igen lukkede biografer landet over.

Derfor er der sat en ny premieredato, og filmen kan igen ses fra den 31. marts

Det skriver Have Kommunikation, som repræsenterer filmene fra Nordisk Film Distribution og Regner Grasten Film, i en pressemeddelelse.

- Biografen er fantastisk. Vi elsker at sidde i mørket og græde og grine. Det er der intet, der kan slå, siger producent Regner Grasten i pressemeddelelsen.

Sådan virker corona-vaccinerne

* Vaccinen indeholder en såkaldt kodestrimmel, der får kroppens celler til at danne antistoffer mod coronavirus.

* Herefter kan kroppens immunforsvar genkende og beskytte sig mod coronavirus.

* Man skal have vaccinen to gange med et par ugers mellemrum, for at den har optimal effekt.

* Man kan efter vaccination forvente at være “godt beskyttet” mod coronavirus.

* Det er dog ikke sikkert, at alle vaccinerede får fuld beskyttelse mod virusset.

* Det vides ikke, hvor længe effekten af vaccinen vil vare.

* Eventuelle bivirkninger kan muligvis vise sig ved forbigående rødme, der hvor man er blevet stukket, forbigående feber eller muskelømhed.

* Alvorlige bivirkninger efter en vaccination er meget sjældne.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Powered by Labrador CMS