Deler trist nyhed

Anders Hemmingsen er ikke længere kærester med Julie Schoen

Udgivet Opdateret

Den danske Instagram-stjerne Anders Hemmingsen er blevet single. 

Han og kæresten Julie Schoen er nemlig gået fra hinanden, afslører parret i et opslag på Julie Schoens Instagram-profil.

– Det er sket helt udramatisk, og årsagen er – som for så mange andre par – at vi er gået hen og blevet mere venner end kærester. Men vi vil altid elske hinanden. Det er selvfølgelig svært for os begge (...), skriver Julie Schoen.

Griner stadig sammen

Selv om Anders Hemmingsen og Julie Schoen ikke længere danner par, har de i sinde at holde kontakten.

– Vi håber begge, vi vil være i hinandens liv for altid, for vi har sjældent mødt andre, vi griner så meget med, som vi har gjort med hinanden, lyder det.

Anders Hemmingsen, hvis populære Instagram-profil har 1,2 millioner følgere, og Julie Schoen mødtes, da de arbejdede sammen på B.T.

Tilbage i 2020 købte parret en fælles lejlighed på Islands Brygge på Amager i København.

Nu er Instagram-stjernens forhold slut.
Nu er Instagram-stjernens forhold slut.
Powered by Labrador CMS