- Dem har jeg grædt over
Sara Grünewald er blevet genforelsket i Natasjas musik, fortalte hun sammen med sønnen til premiere i Operaen
To gange i sit liv har Sarah Grünewald virkelig grædt over dødsfald af artister.
- Natasja er den ene og Kim Larsen den anden, afslørede den 39-årige ’Vild med Dans'-vært til kendte.dk ved premieren på musikforestillingen ’Natasja’ i Operaen.
Omkom i ulykke
- Jeg var drønulykkelig, dengang Natasja gik bort (omkom i ulykke i 2007, red.), forklarede hun sammen med sønnen, otteårige Luis.
- Hun kom i en tid, hvor vi havde sindssygt meget brug for hende.
- Hendes lyrik og power. Hun gjorde en kæmpe forskel for mig, sagde hun videre.
Genforelsket i musikken
- Og jeg er blevet genforelsket i hendes musik, efter jeg har fået min søn Luis.
Sarah Grünewald har for andet år i træk været til Roskilde Festival med ham.
- Luis’ far er DJ, og jeg er ret glad for, at han nyder det, og går op i det.
Danser og synger
- Luis er min favoritfestival-makker.
- Vi sad med et musikprogram, og krydsede af undervejs.
- Han både danser og synger. Det er dejligt, sagde hun, der snart er klar til ’Vild med Dans’.
Går snart i gang
- Martin (medvært, red.) og jeg går i gang med forberedelserne til august.
- Jeg glæder mig. Han er sådan et dejligt menneske og bare sig selv.
- Kan man ikke lide ham, så må der været noget galt med en selv. Jeg kan i hvert fald lære meget af ham, erklærede hun.