Den amerikansk tv-kok Anthony Bourdain er fundet død
Den amerikanske kok og tv-personlighed Anthony Bourdain er død. Det oplyser tv-stationen CNN.
Kok og tv-personlighed Anthony Bourdain er død 61 år. Det oplyser tv-stationen CNN.
Bourdain havde rejseprogrammet “Parts Unknown” på CNN.
– Det er med særlig stor sorg, at vi kan bekræfte, at vores ven og kollega Anthony Bourdain er død, skriver tv-stationen i en udtalelse.
– Han kærlighed for store eventyr, nye venner, god mad og drikke og de ekstraordinære historier fra verden gjorde ham til en unik historiefortæller.
– Hans talent stoppede aldrig med at overraske os, og vi kommer til at savne ham meget. Vores tanker og bønner går til hans datter og familie i denne ufatteligt svære tid, skriver CNN.
Var i Frankrig
Ifølge CNN begik Anthony Bourdain selvmord.
Tv-stationen oplyser, at Bourdain var i Frankrig, hvor han filmede en nye episode af tv-serien til CNN. Det var hans tætte ven Eric Ripert, der fandt Anthony Bourdain bevidstløs på hotelværelset fredag morgen.
Anthony Bourdain blev udlært som kok i 1978. Han arbejdede på forskellige restauranter, inden han for alvor blev verdenskendt i 2000, da han udgav bogen “Kitchen Confidential: Adventures in the Culinary Underbelly” (Køkkenhemmeligheder: Eventyr i den kulinariske bug. red).
Siden har han særligt gjort sig bemærket med rejseprogrammer på flere tv-kanaler. Herunder programserien “A Cook’s Tour” på Food Network, “No Reservations” på Travel Channel og siden “Parts Unknown” for CNN.
Bourdain advokerede også for bedre arbejdsforhold for køkkenpersonale og marginaliserede befolkningsgrupper.