Den store bagedyst er tilbage: Mød deltagerne
Lørdag har Den store bagedyst premiere. Igen i år dyster 10 nye deltagere om det ultimative trofæ indenfor bagekunsten.
‘Klar, parat, bag’ bliver formentlig råbt i diverse hjem lørdag den 5. oktober, for der er der endelig premiere på Den store bagedyst, oplyser DR.
Nu skal du have plejet din trang til at se smukke snit og kreative kreationer, men også opleve nerverne komme op til overfladen, når en mousse ikke har sat sig, og kagen på kapitulere.
Ti nye deltagere er klar til at få sat deres evner foran røremaskinen og ovnen på prøve.
I galleriet ovenfor kan du få en kort introduktion til alle de nye deltagere.
Kajkage i nye klæder
Det er klart, at de nye deltager bliver udfordret. Det er hele tanken bag programmet.
Artiklen fortsætter efter videoen
– Der er 10 nye deltagere og derfor også 10 nye spændende og forskellige personligheder, som seerne skal lære at kende igennem programmerne. Samtidig har vi været i udviklingsværkstedet og fundet på nye temaer og udfordringer, som kan give spænding og udfordre alle, siger Søren Olsen og fortsætter:
– Vi kommer igen i år til at udfordre deltagerne på rigtig mange forskellige måder. De skal bage tyske kager, lave høje kagekonstruktioner og imponerende bryllupskager. De skal også udfordres af bagerlandsholdet og vise, at de kan nytænke en kajkage.
Rystet bageposen
Igen er det Timm Vladimir, der skal styre slagets gang. Ved sin side har han konditoren Katrine Foged Thomsen og dessertkokken Markus Grigo.
Noget tyder på, at særligt Markus Grigo kommer til at være lidt mere på hjemmebane i den nye omgang af bageprogrammet, for der er fokus på udenlandsk bagekunst.
Der kommer nemlig til at blive talt både tysk og engelsk i bageteltet ved Clausholm Slot. Desuden kommer der også besøg fra flere udenlandske gæster, der særligt udfordrer deltagerne på deres teknikker.
Første program bliver sendt lørdag den 5. oktober 2019.