Den svenske konge vil gøre som Margrethe

Udvalg foreslår, at kongehusets økonomi gøres meget mere gennemsigtig

Den svenske konge stiller sig positiv overfor fremadrettet at skabe mere gennemsigtelighed i sin økonomi.
Offentliggjort Sidst opdateret

Gennemsigtigheden i det svenske kongehus' økonomi skal forbedres. 

Det foreslår det såkaldte 'Fortjenesteudvalg' ifølge Aftonbladet.

Vigtigt at skabe forståelse

Ifølge Margaretha Thorgren, der er informationschef ved hoffet, er kong Carl Gustaf positiv overfor idéen.

- Kongen ser positivt på, at der skabes klare rammer. Det er vigtigt, at skabe forståelse for, hvad pengene reelt bruges til, siger hun til Svensk Damtidining.

Netop manglende gennemsigtighed i den kongelige økonomi er ofte blevet kritiseret i Sverige. 

Tidligere er det kun blevet oplyst, hvor mange penge, der for eksempel går til rejser og arrangementer, men ikke om der er tale om private eller arbejdsrelaterede omkostninger.

Lidt a la Danmark

Forslaget indebærer også, at kongen fremover skal rapportere hvem i familien, der får del i pengene, og hvor meget de får.

Samtidige skal rapporteringen indeholde eksempler på, hvad pengene præcis bliver brugt til og af hvem.

Et lignende system bruges allerede i den danske kongefamilie og i nogen grad den norske.

Powered by Labrador CMS