Dennis Knudsen bisætter lille datter

– Jeg troede, det var et mareridt, siger han

Offentliggjort Sidst opdateret

Foran alteret i St. Povls Kirke, Korsør, er den lille, hvide kiste placeret i et smukt blomsterflor. 

Dennis Knudsens tvillingedatter Naomi døde halvanden måned gammel af vuggedød, og flere kendte er mødt op for et sidste farvel til den lille pige. 

Ved ankomsten til kirken havde Dennis Knudsen overskud nok til at sige et par ord oven på den ufattelige tragedie.

– Vuggedød sker 10-20 gange om året, og jeg fik hende obduceret, men det klarlagde intet, siger den 59-årige kendisfrisør til Kendte.dk

Dennis Knudsen siger torsdag farvel til lille Naomi
Dennis Knudsen siger torsdag farvel til lille Naomi

Lucas påvirket

– Det er så sørgeligt, som noget kan være. Så smerteligt og det er svært at være i. Uforståeligt. Jeg troede, det var et mareridt, men desværre er det virkeligt. Men de tre børn løfter mig jo. Jeg er tvunget til at være far. Men jeg oplever meget kærlighed fra familie og venner.

– Lucas er påvirket. De fik jo et chok den nat, det skete. Noah forstår det ikke, siger Dennis Knudsen om sønnernes påvirkning over at have mistet deres søster.

Forsøgte genoplivning

TV-lægen Charlotte Bøving, som er Dennis’ gode veninde, fortalte bagefter til Ekstra Bladet, hvad der skete.

– Han vågnede i nat ved, at hans ene tvilling græd og skulle have mad. Da han så vil give den anden flaske, finder han hende livløs i sengen. Han går selvfølgelig i gang med genoplivningsforsøg og får slået alarm, men der er desværre intet at gøre.

Den lille kiste placeret i Skt. Povls Kirke, Korsør
Den lille kiste placeret i Skt. Povls Kirke, Korsør

Født i Los Angeles

Tvillingepigerne Aura og Naomi kom til verden i Los Angeles, og i den forbindelse rejste Dennis Knudsen til USA den 13. september for at være til stede, når pigerne blev født ved et planlagt kejsersnit den 15. september. 

I slutningen af måneden ankom han stolt med favnen fuld af prinsesser til Københavns Lufthavn. De blev taget imod med flag og jubel fra venner, familie og sønnerne Lucas, tre og etårige Noah, der blev præsenteret for deres nye søskende.

Desværre levede Naomi ikke længe. 1. november delte Dennis Knudsen den tragiske nyhed på et Instagram-opslag.

– RIP. My Little Angel. Naomi 15/9/22- 01/11/22. Vi ønsker (hele familien) fred og ro til at være i sorgen sammen, skrev han til et billede af den lille pige.

– Men livet går videre. Jeg er nødt til at være far for dem. Hun skal bisættes og skal stedes til hvile i vores familiegravsted i Søndermarken, og noget af hendes aske skal spredes ud i havet her ved Korsør, siger han.

– Jeg troede først det var et mareridt, men det viste sig at være virkeligt, siger Dennis Knudsen.
– Jeg troede først det var et mareridt, men det viste sig at være virkeligt, siger Dennis Knudsen.
Sanne Salomonsen kom for at sige farvel til den lille pige.
Sanne Salomonsen kom for at sige farvel til den lille pige.
Thomas Evers Poulsen kneb en tåre.
Thomas Evers Poulsen kneb en tåre.
Powered by Labrador CMS