-Der er bud efter mig

På trods af en høj alder får Finn Nielsen stadig tilbudt roller, og det er en stor glæde skuespilleren

Offentliggjort Sidst opdateret

En af de skuespillere der bliver ved og ved, er Finn Nielsen, hvis filmografi går helt tilbage til ’Det skete på Møllegaarden’ indspillet i 1960.

Den gang var han en ung mand på 23 somre.

Alderen på 86 år er imidlertid ikke en hindring for Finn Nielsen til fortsatte udfoldelser.

Spiller med i ’Sommerdahl’

- Ja, der er bud efter mig til optagelser i august og september. Det er i ’Sommerdahl’, afslørede skuespilleren til kendte.dk ved premieren på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet.

- De ringede for 14 dage siden, og det kunne jeg ikke sige nej til.

Den ældste af de unge

Finn Nielsen holder altså skruen i vandet.

- Finn er jo evigt ung i sindet, siger hans ledsager og kollega, Henrik Kofoed, 67.

- Den ældste af de unge, mener Finn Nielsen.

Finn Nielsen er blevet 86 år - men alder er ingen hindring for Finn Nielsens fortsatte udfoldelser.
Finn Nielsen er blevet 86 år - men alder er ingen hindring for Finn Nielsens fortsatte udfoldelser.

Kvindetække

’Matador’-skuespilleren har netop holdt ferie 90 kilometer syd for Split i Kroatien, og det havde været vældigt hyggeligt.

- Jeg var sammen med tre vidunderlige kvinder. Det var skønt, og jeg vender helt sikkert tilbage dertil, lyder det videre.

- Ja, Finn har harem, ryger det ud af Henrik Kofoed om kollegaens kvindetække efterfulgt at et stort smil.

Femte sæson

Den populære krimiserie ’Sommerdahl’ på TV 2 skal i gang med optagelserne til femte sæson, og her skal Finn Nielsen folde sig ud sammen med blandt andre Peter Mygind, der ses i hovedrollen som Dan Sommerdahl.

Henrik Kofoed og Finn Nielsen hyggede sig i Grønnegaards Teatret, hvis Molére-forestilling finder sted i Odd Fellow Palæets have i København.
Henrik Kofoed og Finn Nielsen hyggede sig i Grønnegaards Teatret, hvis Molére-forestilling finder sted i Odd Fellow Palæets have i København.
Powered by Labrador CMS