Derfor blev prinsessebryllup ændret

Prins Philips har haft stor indflydelse på prinsesse Beatrice's kommende bryllup.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag 7. februar bekræftede dronning Elizabeth, at hendes barnebarn, prinsesse Beatrice, skal vies med Edoardo Mapelli Mozzi den 29. maj 2020. Desuden, at hun har givet parret tilladelse til at blive gift i The Chapel Royal, St James’s Palace, og at bryllupsreceptionen for parret, skal afholdes i private rammer på Buckingham Palace.

Artiklen fortsætter under videoen

Parret blev forlovet i september 2019 på en romantisk tur til Italien. På daværende tidspunkt meddelte de, at deres bryllup skulle stå i den første del af 2020.

Nu skriver Express så, det slet ikke var planen, brylluppet skulle finde sted i London, men i stedet i Italien. Mediet nævner også, at det er på grund af prinsessens bedsteforældre, dronningen og specielt prins Philip, de har besluttet sig for England i stedet.

Dronningen er stoppet med at rejse udenlands, men skulle dog ifølge en kilde have gjort det klart, hun agter at deltage ved brylluppet uanset hvad.

Lidt anderledes ser det ud omkring prins Philip, der har kæmpet med et skrantende helbred og som var indlagt på et hospital i fire dage omkring juletid.

Netop det faktum skulle have gjort udslaget for Beatrice. Det er hendes ønske, begge bedsteforældre deltagerved brylluppet og har udtrykt stor glæde over den mulighed, dronningen har givet hende.

Buckingham Palace siger, at valget af Chapel Royal, der er beliggende lige op ad prinsesse Beatrices hjem, er kendt for sin ‘intime atmosfære’ samt en indikation på, der bliver tale om et, i hvert kongeligt regi, mindre bryllup.

Det er også stedet, hvor brylluppet mellem dronning Victoria og prins Albert stod i februar 1840 og hvor Beatrice selv er blevet døbt.

Powered by Labrador CMS