Derfor døde barnestjerne

Han døde i april 2020

Logan Williams døde i april 2020. Nu er dødsårsagen endelig fastslået.
Logan Williams døde i april 2020. Nu er dødsårsagen endelig fastslået.
Offentliggjort Sidst opdateret

I april 2020 døde barnestjernen Logan Williams pludseligt.

Nu offentliggør retsmedicineren dødsårsagen, skriver New York Post.

I rapporten står, at Williams døde af forgiftning fra det ulovlige stof fentanyl. Dødsfaldet bliver i samme rapport omtalt som en utilsigtet ulykke. 

- Selv små mængder fentanyl har vist sig at være potentielt giftigt, siger retsmedicineren. 

Endvidere skal skuespilleren igennem længere tid have haft psykiske problemer - og en historik som stofmisbruger. 

Ifølge New York Post blev Williams, der spillede rollen som Barry Allen i serien "Flash", i februar 2020 fundet bevidstløs efter at have taget stoffer. 

Han blev dog genoplivet, men blev derefter diagnosticeret med en hjerneskade, der blandt andet gik ud over hans hukommelse.  

1. april blev Logan Willams meldt savnet. Da han igen dukkede op, var han høj af stoffer. 

Han gik i seng - og vågnede aldrig igen. 

Må ikke være forgæves

Marlyse Williams, Logans mor, har udtalt, at hendes søn har været afhængig af stoffer i tre år.

I de tre år gjorde hun, hvad hun kunne for at hjælpe sin søn.

- Jeg prøvede alt - undtagen at lænke os til hinanden, siger Marlyse Williams. 

Hun håber, at hans død kan være med til at hjælpe andre. 

- Hans død må ikke være forgæves, siger hun. 

Powered by Labrador CMS