Derfor gjorde 'Progeria-Jesper' det

Det er nok ikke hvem som helst, der bliver spurgt, lyder det fra progeriaramte Jesper Sørensen

Offentliggjort Sidst opdateret

Jesper Sørensen kunne ikke sige nej, da Lars von Trier tilbød ham en rolle tredje sæson af 'Riget', som snart ruller over skærmen. 

Det fortæller TV 2-ikonet til Ekstra Bladet, som mødte ham på den røde løber til gallapremieren på 'Riget Exodus' i Imperial i København. 

- (...) jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, han havde gang i, men det var en udfordring, jeg gerne ville takke ja til. Jeg ved jo, at han har lavet nogle ting før, som er meget 'hans verden', så jeg tænkte, at hvis det var mig, han spurgte, så skulle jeg sige ja, for jeg tænker ikke, at han spørger hvem som helst, lyder det.

Gjorde det på sin egen måde

24-årige Jesper Sørensen, der lider af sygdommen progeria, hvor man ældes op til otte gange hurtigere end normalt, spiller opvasker i den nye sæson af 'Riget'. 

Lars von Trier fortalte TV 2-ikonet, som er kendt fra dokumentaren 'Drengen i den gamle krop', at han skulle gøre tingene på sin egen måde. 

Selv om Jesper Sørensen har lavet tv før, er det nyt for ham at medvirke i en tv-serie. Det har været "rigtig sjovt" og "spændende", lyder det. 

TV 2-ikonet Jesper Sørensen har landet en rolle i 'Riget Exodus', som snart har premiere.
TV 2-ikonet Jesper Sørensen har landet en rolle i 'Riget Exodus', som snart har premiere.

Mere tv på vej

Progeriaramte Jesper Sørensen fortæller, at han har det dejligt og har en hverdag lige som alle andre. 

I dokumentarprogrammerne har man kunnet følge hans liv med sygdommen. Og faktisk er der mere tv på vej, hvor han selv er hovedperson, afslører han. 

Her ses Jesper Sørensen sammen med Lars von Trier og flere af skuespillerne fra 'Riget Exodus'.
Her ses Jesper Sørensen sammen med Lars von Trier og flere af skuespillerne fra 'Riget Exodus'.
Powered by Labrador CMS