Derfor holder William og Kate prinsesse hjemme

Nu åbner Thomas’s Battersea skolen i det sydlige London. Det er dog langt fra sikkert, prinsesse Charlotte møder ind.

Prinsesse Charlotte går i indskolingen på Thomas’s Battersea skolen i det sydlige London. Dermed er hun en af de elever, der må møde ind igen den 1. juni, når de britiske skoler genåbner. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanåpix/Aaron Chown/Pool via REUTERS
Prinsesse Charlotte går i indskolingen på Thomas’s Battersea skolen i det sydlige London. Dermed er hun en af de elever, der må møde ind igen den 1. juni, når de britiske skoler genåbner. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanåpix/Aaron Chown/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Både prins George og prinsesse Charlotte, der er børn af det kommende britiske kongepar, prins William og hertuginde Kate, går til dagligt på Thomas’s Battersea skolen i det sydlige London. Det er dog efterhånden et stykke tid siden, de har været der.

Artiklen fortsætter under videoen

Som de øvrige skoler i landet har den nemlig også været lukket ned under coronakrisen.

Men nu begynder Storbritannien så småt at åbne, og dermed ringer det igen ind på skolerne den 1. juni. I hvert fald for nogle klassetrin. Det skriver Mirror, som også nævner, at de, der nu skal tilbage på skolebænken, er indskolings-klasserne samt 1. og 6. årgang.

Ifølge mediet betyder det, at prinsesse Charlotte, der netop går i indskolingen, nu kan komme tilbage men samtidig, at prins George, der går i 2. klasse, fortsat må blive hjemme.

Sådan bliver det dog næppe. For Kate og William kan meget vel tænkes at opretholde den selvisolation, de har sat sig selv og børnene i og dermed holder Charlotte hjemme. Det selv om skolen selvfølgelig vil overholde alle de restriktioner, der måtte komme.

Mirror forklarer tvivlen med, at Kate og William er meget opsatte på, at børnene skal begynde i skolen igen på samme tid, og at det de derfor vil fortsætte med hjemmeundervisningen til også George kan komme tilbage til Thomas’s Batterse.

Det hører nok også med, at den lille familie under selvisolationen opholder sig på deres landsted Amner Hall, der er beliggende i Norfolk cirka 180 kilometer nord for London.

Powered by Labrador CMS