Derfor må Charles bruge dette foto
Prins Harry deltager angiveligt ikke i den private fest i forbindelse med kroningen af farmand Charles
Kong Charles går åbenbart ind for genbrug.
For nu viser det sig, at han har været langt nede i bunken af fotografier for at finde et passende et, som kan fremstille den royale familie så harmonisk, som det overhovedet ikke er muligt i dag.
Fotografiet er nemlig med både prins Harry og hertuginde Meghan - vel og mærke sammen med den øvrige familie.
Fire år gammelt
Fotografiet - der er fire år gammelt -bliver brugt i kronings-programmet, når Kong Charles officielt bliver kronet i næste måned.

Daily Mail mener, at der er tale om en håndsrækning til Harry og Meghan, som i den grad har sendt sig selv ud på et royalt sidespor.
Meghan bliver hjemme
Prins Harry deltager i den historiske kroning af sin far. Men Meghan bliver hjemme i Californien, hvor der foregår vigtigere ting. Lille prins Archie fylder nemlig fire år samme dag, som hans farfar får kronen på hovedet.

Meget tyder på, at Harry hopper på et fly til USA umiddelbart efter kroningen. Han deltager således ikke i den private fest.