Dessertklassikers 'far' død

Afdøde Ado Campeol har opfundet en vaskeægte klassiker inden for desserter

Manden bag dessertklassikeren tiramisu er død.
Manden bag dessertklassikeren tiramisu er død.
Offentliggjort Sidst opdateret

Dessertkokken Ado Campeol, som er kendt som 'tiramisuens far', er død i en alder af 93 år. 

Ado Campeol ejede 'Le Beccherie'. Det er en familierestaurant i Treviso i Norditalien, der åbnede i 1939, som Campeol senere overtog. 

Det skriver BBC.

Her blev en af Italiens mest berømte desserter - nemlig tiramisuen - opfundet. 

Tog aldrig patent

Tiramisu består af ladyfingers, som er vædet med stærk kaffe, og mascarpone og æg tilsat sukker og vanilje.

Den blev en del af dessertkortet i 1972, men familien Cempeol tog aldrig patent på desserten.

Derfor har mange dessertkokke taget den til sig og gjort den til en fast bestanddel af kortet på deres restauranter verden over. 

Powered by Labrador CMS