Det bliver en bagedyst-gyser i aften

Der er lagt op til en spændende omgang af Den store bagedyst.

Der er lagt op til noget af en gyser i Den store bagedyst, blandt andet fordi der er Halloween-tema. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: DR
Der er lagt op til noget af en gyser i Den store bagedyst, blandt andet fordi der er Halloween-tema. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: DR
Offentliggjort Sidst opdateret

Konkurrencen er for alvor i gang i bageteltet. Sidste lørdag måtte den første amatørbager vinke farvel til Den store bagedyst.

Lørdag skal de resterende ni på den igen – og for nogle bliver det noget af en gyser.

Artiklen fortsætter efter videoen

For i stil med årstiden skal der laves mesterværker inspireret af Halloween, fremgår det af programomtalen af Den store bagedyst.

Uhygge i bageteltet

Amatørbagerne er allerede blevet udfordret i klassiske konditorkager, chokoladetemperering og perfekte glacer. Men denne gang skal de udfordres i noget andet sødt.

For det er ikke kun kager, der er på programmet i lørdagens afsnit af Den store bagedyst.

Der skal nemlig laves slik. Det betyder, at de resterende ni deltagere kaster sig ud i at lave bolsjemasser og koge karameller.

I den hemmelige udfordring er der for alvor nogle, der sættes på prøve – og det er ikke alle, der bliver en succes.

Når dagens sidste udfordring sættes i gang, så skal deltagerne finde deres indre uhygge frem, da mesterværkerne skal være inspireret af Halloween. Det bliver noget af en gyser for en række af amatørbagerne.

Den store bagedyst sendes på DR lørdag klokken 20.00.

I fosterstilling

Deltagerne i Den store bagedyst kan mærke presset, for nu kan de ikke hvile på laurbærerne længere, da de er langt fra det første afsnit, hvor alle går videre i programmet.

I programmets andet afsnit var det Katrine Ohlendorff, der måtte opgive drømmen om at vinde Den store bagedyst.

Exittet tog meget hårdt på hende.

– Det var et par dage i fosterstilling, siger hun derpå.

– Jeg sammenligner det lidt med, at man er i Tivoli med alle sine venner, men får klippet turpasset efter de første forlystelser og bare ser de andre løbe videre til endnu vildere karruseller, sagde hun efter sit exit.

Faktisk mistede hun også lysten til at bage, men heldigvis blev hun tvunget i gang, da en af hendes tidligere elever skulle bruge en bryllupskage.

Powered by Labrador CMS