Det bliver et mareridt for Meghan
Piers Morgan sender kraftig advarsel til hertuginden af Sussex
Den aldeles ligefremme journalist og tv-vært Piers Morgan har sendt en hilsen, der minder om en krigserklæring afsted til Meghan.
Det skete under et besøg på en pub i Kensington, London, hvor han første gang mødte hertuginden.
Det skriver The Sun.
Klummeskribent hos The Sun
Piers Morgan har fået job som klummeskribent hos netop The Sun og under besøget fastslog han, det bliver et mareridt for Meghan.
Han hører til Meghans største kritikere og bægeret løb over for ham efter hendes interview med Oprah Winfrey i marts måned.
Her talte hun om racisme i kongehuset og påstod, hun kæmpede med selvmordstanker, mens hun var en del af den royale inderkreds.
Forsøgte at få ham fyret
Han tog til genmæle mod hende som vært på 'Good Morning Britain', hvor han sagde, han ikke ville stole på hende, selv hvis hun skulle formidle en vejrudsigt.
Efterfølgende forsøgte hun at få ham fyret fra programmet.
Der var i øvrigt flere end 57.000 seere, der klagede over ham efterfølgende, men han nægtede at give en undskyldning.
I stedet valgte han selv at gå.