Det dur ikke med en kvinde

Daniel Craig er helt klar i spyttet, når det handler om kønnet på agent 007

Daniel Craig kan ikke forestille sig en kvindelig James Bond.
Daniel Craig kan ikke forestille sig en kvindelig James Bond.
Udgivet Opdateret

Den 8. oktober er der verdenspremiere på den ny James Bond-film, No Time To Die, som er den sidste med Daniel Craig i rollen som 'agenten med licens til at dræbe'.

Og han har en helt klar mening om kønnet på sin afløser som den britiske super-agent. 

Klart og tydeligt nej tak

Det gør han ifølge Hoff Post meget klart i et interview med Radio Times Magazine.

Her bliver han spurgt, om han kan støtte, at den næste James Bond bliver en kvinde eller eventuelt en farvet. 

- Svaret på det er meget enkelt. Der burde simpelthen være bedre roller til kvinder og farvede aktører. For hvorfor skulle en kvinde spille James Bond, når der kunne være andre roller, som er lige så gode som James Bond for en kvinde, svarer han. 

Bond er en mand

Huff Post skriver også, at Bond-filmproducenten Barbara Broccoli tidligere har givet udtryk for nøjagtig samme holdning.

- Bond er mand. Han er en mandlig karakter. Han blev skrevet som en mand, og jeg tror, karakteren forbliver en mand, sagde hun tilbage i 2018.

Powered by Labrador CMS