Det er allerede slut

Kærligheden spiller ikke rigtig for verdenstjernen Kanye West

Kanye West og Julia Fox se her sammen den 23. januar,, hvor de var til 'Fashion Week' i Paris.
Kanye West og Julia Fox se her sammen den 23. januar,, hvor de var til 'Fashion Week' i Paris.
Udgivet Opdateret

Hvad der ellers så ud til at være aldeles hot fra starten, var måske i virkeligheden bare lunkent.

I hvert fald bekræfter en repræsentant for Julia Fox overfor TMZ, at den italiensk-amerikanske skuespiller og Kanye West er gået hver til sit efter blot et par måneder som par.  

- Julia og Kanye forbliver gode venner og samarbejdspartnere, men de er ikke længere sammen, lyder meldingen. 

Set sammen i starten af februar

Så sent som i januar bekræftede Kanye West ellers, at han havde fundet den store kærlighed med Julia Fox. 

Nyheden kom omtrent et år efter, det blev officielt, at han skal skilles fra reality-dronningen Kim Kardashian.   

Kanye West og Julia blev sidst set sammen offentligt i forbindelse med hendes 32-års fødselsdag den 2. februar.   

Powered by Labrador CMS