Det er ikke slut endnu
Amber Heard nægter at give op. Nu anker hun dommen
Amber Heard har ikke tænkt sig bare at smide håndklædet i ringen.
Det skriver norske Dagbladet.
Den amerikanske skuespiller blev for nylig kendt skyldig i æreskrænkelser mod sin eksmand, Johnny Depp, og dømt til at betale ham 10 millioner dollar i erstatning og dertil yderligere 5 millioner dollar i straf.
Alt i alt svarer det til godt 105 millioner danske kroner.
Anker dommen
Fredag mødtes parternes advokater i en retssal i Virginia for at få alle detaljer på plads, og her gjorde teamet bag Amber Heard det klart, at hun anker dommen.
- Man undlader ikke at anke, når med ved, man har ret, lyder det fra en talsmand for Amber Heard
Den seks uger lange retssag resulterede i øvrigt også i, at Amber Heard blev tilkendt 2 millioner dollars i erstatning, efter dommeren afgjorde, at hun har været udsat for bagvaskelse fra Johnny Depps advokat.