Det hedder hun i virkeligheden

Sangerinden Aura er drevet af kærligheden, hvad end det gælder musikken eller dem omkring hende

Udgivet Opdateret

Kan man bruge sin stemme til at gøre en forskel for andre, gør sangerinden Aura, der hedder noget helt andet, gerne det.

Hun er med til at markere fejringen af Røde Kors' Klub 10, hvor ti kendte ansigter nøje udvalgt af nødhjælpsorganisationen har et år til at samle så mange penge ind som muligt.

- Jeg tror, at vi som mennesker har et behov for at hjælpe hinanden. Det er en af grundene til, at vi er født uden pigge og kløer. Vi er sådan nogle bløddyr, mener Aura og fortsætter:

- Det er kærligheden, som holder os gående - kærligheden til hinanden og troen på, at når vi har et godt sammenhold, har vi også en mulighed for rent faktisk at løfte i fællesskab og gøre en forskel, siger den 37-årige sangerinde.

Kæreste og Røde Kors

Og apropos kærligheden har Aura sin kæreste gennem to år, Bastian, med til Røde Kors' årlige Klub 10-arrangement, hvor der gøres status og skues frem mod nye mål for en bedre verden for alle.

Ved siden af sit ambassadørarbejde har Aura kastet sig over sin helt store, livslange kærlighed, nemlig musikken.

Aura nød en formiddag ude sammen med kæresten, Bastian, som hun har dannet par med siden 2020. De mødte hinanden gennem fælles venner, har de tidligere afsløret.
Aura nød en formiddag ude sammen med kæresten, Bastian, som hun har dannet par med siden 2020. De mødte hinanden gennem fælles venner, har de tidligere afsløret.
Under kunstnernavnet Aura gemmer der sig 37-årige Maria Louise Joensen.
Under kunstnernavnet Aura gemmer der sig 37-årige Maria Louise Joensen.

Nyt nummer

Hun har netop udgivet nummeret "Marry Me".

- Jeg har virkelig glædet til mig, den skulle komme ud, lyder det fra den prisvindende sangerinde, der bærer det borgerlige navn Maria Louise Joensen.

- Det er et af mine bedste numre. Jeg er superstolt af den. Den er så god.

Hvad der ligger i nummeret "Marry Me", vil Aura dog ikke ud med.

- Man skal næsten dykke ind i den, tænker jeg. Når det er kunst, så er det også lidt op til lytteren.

Powered by Labrador CMS