Det laver hun i dag

Takket være et enormt drive står studievært og kommunikatør Line Baun Danielsen mere end oprejst, når hun den 8. december kan fejre sin 60-års fødselsdag

Line Baun Danielsen fylder 60 år den 8. december. - Mit drive er også noget af det, der er journalistens drive: uretfærdighed og indignation. Jeg kan ikke have, når noget går uretfærdigt til, eller mennesker bliver uretfærdigt behandlet.
Line Baun Danielsen fylder 60 år den 8. december. - Mit drive er også noget af det, der er journalistens drive: uretfærdighed og indignation. Jeg kan ikke have, når noget går uretfærdigt til, eller mennesker bliver uretfærdigt behandlet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke, fordi Line Baun Danielsen har skøjtet gennem tilværelsen.

Men det var på skøjterne, hun begyndte den rejse, der har bragt hende dertil, hvor hun er i dag.

Den 8. december fylder studievært og kommunikatør Line Baun Danielsen 60 år.

- Jeg er et sted, hvor jeg ikke leder, men hvor jeg er og hviler i det. Så jeg har det sådan set ukompliceret, siger hun.

- Alligevel er jeg godt klar over, at det er et skarpt hjørne, fordi jeg er over halvvejs, må man formode. Jeg er optaget af, hvad jeg skal fylde i de næste mange år af mit liv.

Fortsatte med ishockey

Line Baun Danielsen er opvokset i Hillerød, og derfra drømte hun om at udforske verden. Hun havde studiejob på en sprogskole, mens hun læste fransk og samfundsfag på universitetet. Da hun blev tilbudt arbejde i Sverige, satte hun studiet på pause.

Studiekortet gemte hun - faktisk i ti år - men fik aldrig brug for det.

I Sverige fortsatte Line Baun Danielsen nemlig med at spille ishockey, som havde bidt hende siden barnsben.

Talentet bragte hende på det svenske landshold, og da hun kom hjem igen, var hun med til at bygge det danske kvindelandshold op - som netop har kvalificeret sig til OL, indskyder hun stolt.

TV2 spottede hende

Line Baun Danielsen var også med til at forhandle tv-rettighederne, og i den forbindelse blev TV 2 opmærksomme på hende, da de manglede en sportsvært.

- Jeg fik jobbet - uden casting eller noget som helst, fortæller hun.

Line Baun Danielsen kom siden til TV 2 Nyhederne og har været vært på programmer som "Linen ud", "Mors Hammer" og "Roomservice", inden hun blev vært på DR's "Sporløs" og TV3's sportsmagasin "Onside".

Kort tilbage på TV

I sommer var hun kort tilbage på tv, da hun dækkede OL for Discovery. Men siden 2016 har hun levet af sin egen virksomhed, som balancerer på fire ben: kommunikation, en blog, et fitnessunivers og influencing.

- Jeg har haft et arbejdsliv fuld af højdepunkter. Jeg har været så beriget og har aldrig lavet noget, som ikke har haft en eller anden form for status, eller som jeg ikke har elsket.

Drivet har hun også givet videre til sine to voksne sønner, som hun beskriver som sit livs værk.

- Jeg tror, at nogle mennesker er født med et overlevelsesgen. De, der ikke har det, kan ikke gøre for det, og os, der har det, er bare heldige.

Powered by Labrador CMS