Det sejler for Johnny Depp: Stjernens nye film trukket tilbage
Efter en lang række skandaler er megastjernens nye film blevet trukket tilbage
Selv om han er en af Hollywoods største stjerner, så går det kraftigt ned af bakke for Pirates of the Caribbean-stjernen Johnny Depp.
De seneste år har han været ramt af den ene skandale efter den anden; Ekskonen Amber Heard har beskyldt ham for vold i hjemmet og han har ødslet ufattelige mængder penge væk.
Og nu er stjernens navn blevet så betændt, at den nye film City of Lies med Depp på rollelisten er blevet trukket tilbage fra biograferne. Det skriver Entertainment Weekly.
Filmen skulle have haft premiere i USA den 7. september, men er nu blevet trukket fra filmdistributøren Global Roads premiereliste.
Behandler rappers mystiske dødsfald
City of Lies har foruden Depp også stjerneskuespilleren Forest Whittaker i den anden hovedrolle.
De to spiller to kriminalbetjente, der efterforsker mordet på stjernerapperen Notorious BIG tilbage i 1997.
Filmen er baseret virkelige hændelser og kunne betyde en for Depp tiltrængt oprejsning.
Johnny Depps eget personlige forbrug er efter sigende fuldstændigt ude af kontrol – han skulle angiveligt brænde omkring 13 millioner kroner af om måneden.